Dit gamerudstyr har afgørende betydning for din komfort, dine præstationer og ikke mindst din fysik/sundhed. Derfor er det vigtigt, at du får købt noget ordentligt gamergear, som passer til lige præcis dine behov. 

Det første tip, du får her, er, at ud skal gå til butikker, som har specialiseret sig i gamerudstyr – ikke de store kæder, som sælger alt fra PC’er til vaskemaskiner. Her er en online webshop et rigtigt god bud på et sted, du kan kigge. Deres udvalg er stort, de har gamerudstyr i alle prisklasser – og så er deres priser på et niveau, hvor alle kan følge med.

I nedenstående kan du læse mere om, hvordan du finder det helt rigtige tastatur og den helt rigtige skærm. Både ift. udstyrets specifikationer og ift. ergonomi og komfort. 

Gamerudstyr og ergonomi

Det er klart det bedste for din krop, at du sidder ved en stationær pc, som giver dig mulighed for at placere og justere gamerudstyret, så du sidder rigtigt. Alternativt kan du have et set up med skærm, tastatur og mus, som du kobler op til din bærbare.

Når du sidder foran computeren, skal du sidde, så dine fødder rør gulvet. Vinklen mellem dine underben og lår skal være 90°. Din ryg skal være rank, og dine underarme skal hvile på bordet, så du også har en 90° vinkel mellem underarm og overarm. 

Skærmen skal stå i en højde, så du kigger lige på skærmen – du må ikke skulle kigge hverken op eller ned. Derfor er det vigtigt, at du finder en skærm, som passer i højden. Alternativt kan du gå efter en skærm, som kan justeres i højden. Dine hænder skal hvile komfortabelt ved tastaturet, gerne på en håndstøtte/tastaturpude, så du skåner dine håndled. 

Find den rigtige skærm til gaming

Når du er på jagt efter gamerudstyr, og skal finde en god gamerskærm, skal du kigge på opløsning, opdateringshastighed (måles i Hz), om den undersøtter FreeSync eller G-Sync og panel / skærmteknologi. 

  • Skærmen skal som minimum køre i fuld HD. 
  • Opdateringshastigheden skal ligge på minimum 75Hz (men gerne højere).
  • Sørg for at skærmen understøtter den samme teknologi, som dit grafikkort (FreeSynd = AMD, G-Syng = Nvidia).
  • Vælg det panel, der passer til det, du spiller. IPS- og VA-skærme: Flot billede, 4 millisekunders forsinkelse, TN-skærme: Knap så flot billede, 0,5-1 millisekunds forsinkelse. Spiller du CS, LoL eller et andet spil, hvor reaktion og hastighed er af stor betydning, bør du vælge en TN-skærm. Spiller du derimod singleplayer-spil eller fx WoW, så får du nok mere glæde af en IPS- eller VA-skærm.

Hertil skal du selvfølgelig overveje, om du ønsker en skærm der er mat eller glans. Står din computer i et rum, som du kan mørklægge, giver glansskærmen klar det flotteste billede. Men har ud ikke mulighed for at mørklægge lokalet, er en mat skærm langt bedre – fordi du så slipper for genskær, når solen skinner. 

Gamingudstyr: Find det rigtige keyboard
Gamingudstyr: Find det rigtige keyboard

Find det rigtige tastatur til gaming

Når du skal vælge gamertastatur, skal du først og fremmest tage stilling til, om du vil have et mekanisk tastatur eller et membrantastatur. Membrantastaturet har én stor printplade, som alle tasterne går ned på, når du trykker på dem. Et mekanisk tastatur har en særskilt knap/switch under hver tast. 

Mange gamere foretrækker et mekanisk tastatur, fordi det er mere holdbart, fordi knapperne kan skiftes ud og er nemme at gøre rente – og ja, fordi det lyder og føles lækkert. Til gengæld er netop lyden også et problem. Den, der sidder ved det mekaniske tastatur, synes det lyder godt – men for andre, der opholder sig i lokalet, larmer det en del. 

Så står din computer i et rum, hvor andre også opholder sig, skal du nok gå efter et membrantastatur.  

Gamertastaturer: Det rene lir inden for gamerudstyr

Rigtigt mange gamertastaturer kommer med lirede features i form af bagbelysning, der kan skifte farve, samt ekstra knapper, der er tilpasset forskellige spil. Det er derfor også her, du kan lire dit gamerudstyr set up op – hvis du altså er til gameræstetikken. 

Gamingudstyr: Find det rigtige keyboard
Gamingudstyr: Find det rigtige keyboard

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *