Synsrapporterne er simpelthen alfa og omega når du skal købe en brugt bil. Synsrapporter afslører en hel række ting, som kan være altafgørende for om du overhovedet vil købe bilen.
Som du sikkert ved skal en bil regelmæssigt til syn, for at den overholder de klimamæssige og ikke mindst sikkerhedsmæssige krav der er sat af den danske stat. Denne information er fin nok for dig, så du ved at du ikke skal ud og betale ekstra, efter du har købt den brugte bil, for at den er lovlig at køre i. Men udover disse standard ting, indeholder synsrapporterne en række andre ting, som kan være interessante at kigge på, i forbindelse med købet.
Kilometertallet
Kilometertallet, det er da ikke spændende, det står jo inde i bilen? Det tænker du måske. Men her tager du helt fejl. Det er nemlig muligt, for ikke så flinke mennesker at ændre med dette tal, så det fremstår som om at bilen har kørt færre kilometer end den rent faktisk har. Dette resulterer i at bilen kan sælges for mere, da motor mm vil være nyere og mindre slidt.
For at finde ud af om der er ændret på kilometertallet, bør du kigge på det angivne kilometertal i de tidligere rapporter, og se om de stiger. Hvis de ikke gør det, og den lige pludselig har kørt færre kilometer end to år forinden, er der noget galt, og der er højst sandsynligt tale om kilometerfusk.
Det kan være en større proces at kigge alle disse igennem, og du kan med fordel bruge en side som fx nummerplade-oplysninger.dk, til at tjekke dette. Sider som disse tjekker bilen for en række ting, og finder automatisk ud af om der kan være tale om kilometerfusk ved den pågældende bil. Det eneste du skal bruge for at tjekke dette er bilens nummerplade.
Udover at finde kilometerfusk, finder sider som denne også frem til en række andre ting. De kan blandt andet spotte om der er en restgæld i bilen. Hvis der er restgæld i bilen er det alvorligt, hvis du ikke opdager det inden at slutsedlen er underskrevet. Du overtager nemlig denne gæld, da den følger med bilen. Du står dermed pludselig med en bil, hvor gælden måske overstiger værdien af bilen, og derudover har du allerede betalt sælger x antal kroner for bilen. Der er altså en masse ting man bør være opmærksom på, ved køb af brugt bil.
Skader
I synsrapporterne kan du også få et indblik i, om bilen har nogle aktuelle skader, som ikke er udbedret endnu. Hvis der fx er et stenslag i bilruden, kan det ende med at koste dig op i mod 5000,- at få skiftet roden – og det er bare en af de mange ting der kan være galt med bilen. Du bør tjekke den seneste synsrapport, for at få et indblik i dette. Hvis du ikke får skrevet ind i slutsedlen, hvem der skal stå for udbedring af fejlene eller hvis du ikke var opmærksom på fejlene inden, kan det komme til at koste dig dyrt.
De fleste ’kosmetiske’ skader vil ikke stå i synsrapporten, og vil være noget du skal tjekke på stedet, og efterfølgende få skrevet ind i jeres slutseddel.
Et eksempel kunne være A/C anlægget. Hvis A/C anlægget ikke virker, med både kold og varm luft, kan det blive rigtig dyrt for dig senere hen at få ordnet dette. Der findes mange lister rundt omkring på nettet med konkrete ting du skal tjekke, når du er ude og kigge på bilen første gang – og husk for gudsskyld altid at notere disse, og få dem indarbejdet i jeres købskontrakt.
Jeg håber ikke at jeg har skræmt jer væk fra at købe brugt. Det er langt fra alle gangene at man bliver snydt – men det er bedst at være på den sikre side, og forberede sig på det værste J
Held og lykke med bilkøbet.