Hvis du gerne vil imponere gæsterne til nytår, er det vigtigt, at du vælger den helt rigtige drinksmenu. Det kræver lidt af dig, men det vil være arbejdet værd – særligt til nytår, hvor det hele gerne må være lidt festligt. Her får du gode råd til at sammensætte menuen.
Er det dig, der står for at arrangere den årlige nytårsfest? Så forventer gæsterne garanteret, at der serveres lækre drinks og cocktails – og det er der ikke noget at sige til. Det hører sig nemlig til i forbindelse med en nytårsfest, og derfor bør du sørge for at sammensætte en god og indbydende drinksmenu.
Herunder følger en række gode råd til dig, der er på bar bund eller blot mangler et kreativt indspark til, hvordan du sammensætter den helt rigtige drinksmenu. Det behøver ikke at være noget udover det sædvanlige, men det er sjovt at smage nogle forskellige drinks.
Vælg alkohol og ingredienser, der kan bruges til flere drinks
Når du skal vælge drinks, er det en god idé at kigge på, hvad du i forvejen har stående af alkohol i skabene. Herudover er der mange drinks, som du kan lave på nogenlunde de samme ingredienser – eller i hvert fald genbruge flere af ingredienserne.
Her er det en klar fordel at vælge drinks, som ikke varierer for meget i forhold til det alkohol, der skal i, da det ender med at blive dyrt. Der er formentlig ingen, som vil lægge mærke til det – og der er som regel heller ingen, der har noget imod, at det er det samme alkohol, der bruges i de forskellige drinks.
Husk, at der skal være plads til en enkelt sjus
Hvem kan ikke lide en god cigar og et glas rom? Det behøver ikke altid at være mere komplekst eller avanceret, og der skal også være plads til de rene vare til en nytårsfest. Derfor bør du altid sørge for, at man kan få et godt glas rom – eksempelvis denne danske rom fra Mezclado.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal servere, kan du altid forsøge at spørge dine gæster, hvad de foretrækker. Hvis de hellere vil have ren alkohol end drinks, bør du naturligvis servere det, men der skal være noget for alle, hvis drinksmenuen skal være en succes.
Der må gerne være masser af farver
Du bør altid sørge for, at de drinks og cocktails, som serveres til nytår, er fyldt med farver. Det er sjovt og festligt, og det er netop det, nytårsaften handler om – masser af fest og farver sammen med de mennesker, du holder allermest af.
Der findes masser af forskellige hjemmesider, hvor du kan læse opskrifter på lækre drinks, som du kan finde inspiration i. Det vil helt sikkert give dig et større udvalg af drinks, hvis du bruger lidt tid på at researche på de forskellige muligheder, du har.