Psykoterapi er en behandlingsform, der består af samtaler hos en psykoterapeut. Et forløb kan strække sig fra et par konsultationer til en flere år lang periode. Formålet med psykoterapi er, at klienten selv løser sine problemer gennem selverkendelse.
Psykoterapi består af samtaler med en uddannet psykoterapeut, og det er en terapiform, som bygger på samarbejdet mellem terapeuten og klienten. Det er ikke alene klientens livssituation, der er fokuspunktet i terapien, men også at klæde klienten på til at løse sine problemer og udfordringer ved at erkende, at de er eksisterende.
Selve behandlingsformen er en psykologisk behandlingsmetode, der er videnskabeligt baseret. Den blev udviklet omkring århundredeskiftet, og dengang gik det under navnet psykoanalyse. Det er Sigmund Freud, der er ophavsmand til terapiformen, men den er siden blevet videreudviklet af mange andre psykoterapeuter.
Hvad er retningerne indenfor psykoterapi?
Der findes forskellige retninger indenfor psykoterapi – herunder de strukturelle, psykoanalytiske, psykodynamiske, humanistiske, kognitive, eksistentialistiske systemiske og den adfærdsterapeutiske.
Du kan læse mere om psykoterapi her, hvis du er interesseret i at blive klogere på behandlingsformen samt de mange forskellige grene, denne indebærer. Der findes samtidig forskellige forgreninger indenfor de førnævnte retninger.
Hvilken gren der virker for dig, afhænger af en lang række faktorer – eksempelvis hvilken psykoterapeut du ender hos. Det er vigtigt, at du er bevidst omkring, hvilken form for psykoterapi, terapeuten anvender, da det har indflydelse på forløbet.
Hvem kan bruge psykoterapi?
Psykoterapi kan benyttet til enkelte klienter, som parterapi, familieterapi eller som gruppeterapi. Det kan altså møntes på udelukkende én person, mens flere personer kan have gavn af et forløb sammen.
Det kan hjælpe mange mennesker at tage sessioner hos en psykoterapeut – eksempelvis hvis du har brug for hjælp til at komme igennem en personlig krise, eller hvis du ønsker at udvikle dig som person.
For mange mennesker kan psykoterapi være en god løsning, der får vedkommende gennem tilværelsen. Det kan også bruges til at kurere forskellige tilstande som søvnløshed, fobier, tristhed, psykosomatiske symptomer, spiseproblemer og en lang række andre symptomer.
Forudsætningen for et vellykket terapiforløb er, at du som klient er villig til at betro dine forhold til psykoterapeuten – også selvom det måske ikke er noget, du har lyst til at dele ud af, fordi det kan være vanskeligt at se sandheden i øjnene.
Kan psykoterapi gøre dig lykkelig?
Hvis du ikke føler, at du har et godt liv, skal du ikke bare forvente, at et forløb hos en psykoterapeut kan gøre det hele godt igen. Psykoterapi er ingen lykkepille, men det kan hjælpe dig med at åbne dine øjne, så du bliver bevidst omkring dine reaktionsmønstre, handlinger og måden at interagere med andre mennesker.
Du vil blive bedre og mere hensynsfuld i dit liv, ligesom psykoterapi kan bidrage til, at du får en større selvindsigt, så du i sidste ende bliver klogere på dig selv og dit eget liv. I mange tilfælde er det starten på en bedre tilværelse.