Flere og flere påbegynder et rygestop, men statistikker viser, at det langt fra er alle, der får succes med det. Hvis du er seriøs med dit rygestop, følger her en række råd, som du kan bruge til at komme smøgerne til livs.
Rygning er hverken sundt eller godt for pengepungen – og så fører det gener med sig senere i livet. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer rygetrangen til livs, får du herunder en række gode råd, som du kan følge.
Vær opmærksom på, at det langt hen ad vejen handler om viljestyrken. Du skal holde fast i din beslutning om, at du vil stoppe med at ryge, hvis du rent faktisk vil have succes. Forskning viser, at nøglen til at ændre en vane er at være udholdende.
#1: Fortæl om dit rygestop
Det er en god idé at fortælle venner og familie om din beslutning, når du vil stoppe med at ryge. Det er vanskeligt at stoppe på egen hånd, fordi man kun har sig selv at leve op til. Hvis du får hjælp til at stoppe, er det ikke kun dine egne forventninger, der brydes, hvis du falder i. Det kan hjælpe dig med ikke at gøre det.
#2: Søg hjælp, når du vil stoppe med at ryge
Hvis du vil stoppe med at ryge, kan det være en god idé at søge hjælp hos en professionel. Det kan eksempelvis være en psykolog eller hypnotisør, som kan hjælpe dig med at dæmpe rygetrangen. Det kan du læse mere om her: https://backontrack.dk/.
#3: Skift din dårlige vane ud
Forskning viser, at man ikke bare kan stoppe med en vane. Man er nødt til at ændre den, fordi den er lagret dybt inde i dig. Når du får lyst til at ryge, skal du altså give dig til noget andet, så din hjerne til sidst tænker på det, når rygetrangen opstår, frem for at du skal ryge en cigaret for at få din belønning.
Det kan eksempelvis være at løbe en tur, at tage et bad, at spise en gulerod eller noget andet, som gør dig glad. Hvis du bliver ved med at gøre det samme, hver gang rygetrangen opstår, vil din hjerne til sidst tænke på det i stedet for en cigaret.
#4: Acceptér, at du kan fejle
Det er ikke alle rygestop, der går lige godt. Det er noget, de fleste, der har forsøgt at stoppe med at ryge, kan skrive under på. Du bør derfor acceptere, at du kan falde i, og at det er helt normalt. Det er dog ingen grund til at begynde at ryge igen – der er plads til fejltagelser, men du bør ikke miste modet.