Gode råd til at få mere plads i køkkenet

Hvis du har et køkken, som du føler, ikke er stort nok, er der mange ting du kan gøre for at optimere pladsen. I denne artikel følger en række gode råd, som du med fordel kan gøre brug af, når du skal have mere ud af den sparsomme plads i dit køkken.

Det er vigtigt, at du har ordentlig plads i dit køkken, hvis du skal kunne tilberede mad på ægte manér – det kræver store armbevægelser og et køligt overblik over køkkenredskaberne. Det er dog ikke altid muligt med sparsom plads.

Der er dog mange ting, du kan gøre, hvis du ikke har et stort køkken. Det hele handler om at udnytte pladsen optimalt, så du får mest muligt ud af den. I denne artikel får du en lang række gode råd, der kan tjene til inspiration, når du skal optimere køkkenpladsen.

Brug en knivmagnet

Det er ikke, fordi dine knive er dét, der optager mest plads i køkkenet – men mange bække små, bliver som bekendt til én stor år. Derfor bør du investere i en knivmagnet, som du kan hænge på væggen, hvis du vil gemme knivene væk, når de ikke bliver brugt.

Det er naturligvis bedst, hvis dine køkkenknive rent faktisk er værd at vise frem, men ikke desto mindre får du mere plads, uanset hvad. En knivmagnet pynter, samtidig med at den skaber mere plads i dit køkken, hvilket må betegnes som værende ren win-win.

Udnyt pladsen i skabene

Der er typisk mange skabe i et køkken, men det er langt fra sikkert, at der er nok. Derfor er det en god idé at udnytte pladsen i skabene optimalt. Det kan du gøre på mange måder – eksempelvis ved at indsætte flere hylder eller lignende i de eksisterende.

Herudover kan du få meget ud af at gøre brug af de øvrige skabe i husstanden, eller du kan ligefrem gå ud at investere i nogle nye skabe, hvis det er det, du har lyst til. Dem kan du placere rundt omkring i boligen, så du kan gemme de køkkenredskaber, du ikke bruger hver dag, væk.

Samtidig vil dét, at udnytte pladsen i skabene optimalt, være med til at give mere plads i køkkenet til de ting, du jævnligt bruger. Det vil være smart, da det betyder, at du får nemmere ved at kokkerere og udnytte bordpladsen.

Ryd ud i dit køkkengrej

Man har typisk langt mere køkkengrej, end man egentlig har brug for. Derfor kan det være en god idé at overveje, hvorvidt du rent faktisk får behov for de forskellige ting, du har. Hvis ikke du bruger dem, kan det betale sig at skille dig af med dem, så de ikke fylder.

Sådan sparer du penge på varmeregning

De mange kolde vintermåneder bider sig ind i de danske stuer og medfører tit og ofte en dyr og kedelig varmeregning. Undgå dette i år, læs med her og opnå store besparelser på din varmeregning.

Brug din radiator korrekt og forbedre varmen i din bolig

Mange bruger deres radiator forkert, så derfor kan der være en del penge at hente ved at kigge på hvordan du anvender din bolig. Du vil også kunne opleve at din bolig opvarmes mere effektivt, og dit indeklima dermed bliver bedre. 

Indstil termostaterne ens: Sørg for at dine radiatorer er indstillet på det samme tal, så du ikke bruger unødvendig energi. Ved at have dine radiatorer indstillet på det samme niveau, vil varmen de udsender være stabil, og dine rum vil hurtigere blive opvarmet. 

Tænd flere radiatorer samtidig: Ved at have flere radiatorer, gerne alle, tændt samtidig, fordeles varmen bedst muligt i dit hus, så hver enkelt radiatorer ikke bruger unødvendige kræfter. På den måde holdes temperaturen også stabil.

Hold døre lukkede: Luk dørene mellem de forskellige rum i dit hus. Det hjælper med at holde på varmen i hver enkelt rum. Står døre åbne vil radiatoren automatisk arbejde på højtryk for at varme det rum op døren åbner ind til. 

Hold dine radiatorer frie: Sørg for at din radiator og termostat holdes så frie som muligt. Står din sofa foran radiatoren eller er den tildækket på anden vis, vil radiatoren tænke at der er varmt, så den lukker for varmetilførsel.

Sluk for varmen når du lufter ud: Selvom de fleste godt ved at de skal slukke for varmen når der luftes ud, er der alligevel mange som ikke gør det. Skruer du ikke ned for termostaten, når du lufter ud, vil radiatoren reagerer ved at hamre afsted for at varme rummet op til det den er indstillet til.

Få en varmepumpe installeret og spar penge

En luft til vand varmepumpe er en moderne og effektiv løsning til opvarmning af boliger – og så er det også en billig løsning. Du vil nemlig kunne opnå store årlige besparelse på varmeregningen med en luft til vand varmepumpe.

Med en luft til vand varmepumpe vil du også kunne få varmt vand i bruser og vandhane. Ligeledes kan den også nedkøle din bolig på varme sommerdage. En sådan varmepumpe er støjsvag, klima -og miljøvenlig samt effektiv og en billig løsning på den lange bane. 

Trænger din bolig til en reparation?

Er din bolig gammel, træt og utæt, hvorfor det er svært at opvarme den? Tit og ofte skyldes høje varmeregninger utætheder ved vinduer, i vægge, på loftet og ved taget. Derfor kan det være en god idé at gå din bolig igennem for utætheder.

Du kan nå langt med en efterisolering af taget og ved at skifte din boligs vinduer ud med nogle nye, tætte. Du vil ikke kun få et bedre indeklima og en billigere varmeregning i postkassen, men din boligs værdi vil også stige.

Gode råd til nem og sund aftensmad i en travl hverdag

Det kan være vanskeligt at nå det hele i en travl børnefamilie, hvor der også skal smøres madpakker, vaskes tøj, afleveres og hentes i institutioner og alt det andet, der hører med, når man har børn. Her får du en række gode råd til, hvordan du sikrer, at aftensmaden er sund, nem og lækker.

Ens hverdag er ofte travl, når man har børn, som også skal passes. Derfor er der mange, som er tilbøjelige til at vælge de lette udveje, når der skal laves mad. Det er dog ikke noget, der er nødvendigt, da det er muligt at tilberede nem og lækker aftensmad, hvis blot man planlægger det.

#1: Følg en ugentlig madplan

Hvis du vil sikre dig, at det er så nemt som muligt at tilberede aftensmad til hele familien, er det en god idé at følge en madplan. I madplanen kan I tage højde for, at maden skal være sund, men også gøre det nemmere at tilberede mad, som består af de samme ingredienser.

Du kan samtidig bruge krydderier til at pifte de forskellige retter op, så de ikke smager ens allesammen. Du kan få krydderier her – også flere end dem, du bare finder nede i det lokale supermarked. Hvis det skal være nemt, er krydderier en god måde, hvorpå du kan skabe forskellige smagsnuancer af de samme krydderier.

#2: Sørg for at handle ind til flere dage ad gangen

Når du følger en madplan, er det nemmere at planlægge indkøbene, så der ikke skal handles ind hver dag. Den tid, I normalt bruger på at handle ind, kan i stedet bliver brugt på at tilberede maden, og så er der pludselig mere tid i hverdagen.

Samtidig sparer I penge på at handle ind til flere dage ad gangen, da du ikke bliver lokket af impulskøb, hvis du ikke er nede at handle. Det er derfor en god idé, som ikke alene vil frigive mere tid, men også skabe mere luft i budgettet.

#3: Lav mad til flere dage

Hvis du virkelig vil spare penge og tid, kan det betale sig at lave mad til flere dage ad gangen. Det behøver ikke at være kedelige rester, hvis blot du sørger for at tænke ind, at maden skal kunne spises igen dagen efter. 

Det kræver naturligvis, at du laver rigeligt, men når du alligevel stå i køkkenet, tager det ikke meget længere tid at lave flere portioner ad gangen. Det handler blot om, at der skal flere ingredienser i maden.

#4: Udnyt kummefryseren

Selvom du laver meget mad ad gangen, er det ikke ensbetydende med, at det nødvendigvis skal spises på to sammenhængende dage. Du kan nemt fryse de fleste retter ned, så der altid er noget i fryseren på de dage, hvor der ikke er tid eller overskud til at tilberede mad fra bunden.